Standarden for den hvide schæfer

ANVENDELSE:

Familie- og ledsagehund; den er udpræget børnevenlig, og er en opmærksom vogter og en glad og lærevillig arbejdshund.

KLASSIFIKATION:

F.C.I. gruppe I, vogter- og drivhunde (undtagen schweiziske Sennenhunde). Sektion 1 schæferhunde - Uden arbejdsprøvning/brugsprøve.

KORT HISTORISK RESUMÉ:

I USA og Canada udviklede hvide schæferhunde sig efterhånden til en selvstændig race. I begyndelsen af halvfjerdserne blev de første dyr importeret til Schweiz. Den amerikanske hanhund "Lobo", født den 5. marts 1966, anses som stamfader til racen i Schweiz. Via forbindelser med denne hanhund, som var registreret i Schweiz, og flere importerede hunde fra USA og Canada blev hvide schæferhunde efterhånden udbredt over hele Europa, hvor de i dag lever i stort tal, opdrættet rent i generationer. Derfor føres disse hunde som en ny race i tillæg til den schweiziske hundestambog (SHSB).

HELHEDSINDTRYK:

Kraftig, godt muskuløs og mellemstor hvid schæferhund med stå-ører og stockhår eller langstockhår. Den er let langstrakt, har en halvkraftig knoglebygning og en elegant, harmonisk kropsprofil.

VIGTIGE PROPORTIONER:
Let langstrakt rektangulær kropsbygning. Forhold mellem kropslængde og skulderhøjde: 12:10 - (målt fra brystspids (bovspids) til sædebensknude).
Afstanden fra stop til næse er en anelse større end afstanden fra stop til baghovedforhøjningen.

ADFÆRD/KARAKTER (VÆSEN):
Temperamentsfuld, ikke nervøs, opmærksom og vagtsom; lejlighedsvis noget tilbageholdende overfor fremmede, aldrig ængstlig eller aggressiv.

HOVED:
Kraftigt, tørt og fint formet, proportioneret efter kroppens størrelse. Set fra oven og fra siden er hovedet kileformet. Overlinierne på skallen og næseryggen er parallele.

ØVERSTE DEL AF HOVEDET:
Skalle/pande: Kun let hvælvet, midterfure antydet
Stop: Moderat markeret, men tydelig at se.

ANSIGTSSKALLE/ANSIGTSPARTI:
Næse: Mellemstor; sort pigment ønskeligt, Vinternæser er tilladt
Næseparti: Kraftigt og moderat lang i forhold til skallen; næseryg og underkæbens linie lige, let sammenløbende hen mod næsen.
Læber: Tørre, godt sluttende og helst helt sorte
Kæbe/tænder: Kraftigt, og fuldstændigt saksebid, hvor tænderne bør stå lodret i kæbebenet.
Øjne: Mellemstore, mandelformede, let skråtstillede; Farve brun til mørkebrun; øjenlåg godt sluttende; sorte øjenrande ønskeligt.
Ører: Højt ansatte store stå-ører, der bæres velrejste og parallelt fremadrettet, Form: aflange og let tilspidsede.

HALS:
Middellang, godt muskuløs og sidder harmonisk på kroppen. Uden løs halshud. Den elegant svungne halslinie forløber uden (synlig) afbrydelse fra det moderat højt bårne hoved til skulderen.

KROP:
Kraftig, muskuløs, middellang
Manke: Markeret
Ryg: Lige og fast
Lænd: Meget muskuløs
Kryds: Langt og middelbredt, let faldende mod haleansatsen
Bryst: Ikke for bredt, dybt (ca. halv skulderhøjde), når ned til albuen; oval, lang bystkasse, tydeligt forbryst.
Bug og flanker: Fast, slank flankeparti, buglinie let opkneben.

HALE:
Busket sabelhale, som bliver smallere ud mod spidsen; sidder lidt lavt , når mindst ned til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller med den nederste tredjedel i en blød bue; under bevægelse højere men aldrig over ryglinien.

LEMMER:
Stærke, tørre, halvkraftige.

FORPARTI:
Forben: Lige, set forfra; kun moderat bred stand; velvinklet set fra siden
Skulder: Lang og godt skråtstillet skulderblad; god vinkling; kraftig muskulatur i skulderpartiet.
Overarm: Tilstrækkelig lang, med god muskulatur
Albue: God tilslutning
Underarm: Lang, lige, tør
Mellemhånd: Fast og kun let skråtstillet.

BAGPARTI:
Bagben: Lige og parallele set bagfra, ikke for bred stand; velviklet set fra siden
Overlår: Middellang, meget muskuløs
Underlår: Middellang, skrå med faste knogler og med god muskulatur
Haseled: Stærk, velvinklet
Mellemfod: Middellang, lige, tør. Vildtklør/ulveklør bør fjernes (undtagen i de lande, hvor det lovmæssigt er forbudt)
Poter: Ovale; længere bagpoter end forpoter; tæer tætliggende og godt hvælvede; faste, modstandsdygtige sorte trædepuder; mørke klør er ønskeligt.

BEVÆGELSE:
Rytmisk bevægelsesforløb, jævnt glidende og udholdende; stor skridtvidde og kraftfuld fraskub;
i trav jordvindende og letfodet
HUD: Uden folder, mørk pigmenteret.

PELS:
Hår: Halvlangt, tæt og fast tilliggende stockhår eller langstockhår; rigelig underuld dækket af kraftige, lige dækhår. På næseparti, ansigt, ører og forsiden af benene er pelsen kortere; i nakken og på bagsiden af benene noget længere. Let bølget, fast hår er tilladt.

FARVE:
Hvid.

STØRRELSE OG VÆGT:
Skulderhøjde: Hanhunde 60 - 66 cm

Vægt: Hanhunde ca. 30 - 40 kg
Tæver 55 - 61 cm
Tæver ca. 25 - 35 kg.
Hunde, som i øvrig er af den rette type, bør ikke udelukkes på grund af lille afvigelse fra idealmålene.

FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen, skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

MINDRE FEJL:

Svag vildfarve (svagt gullig eller flammefarvet schattering) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen - Pletvis pigmentmangel på snuden, læber og/eller øjenrande.

ALVORLIGE FEJL:

-Plump fremtoning, for kort bygget (kvadratisk)
-Manglende kønspræg
-Mangel på mere end to PM1. M3 tages der ikke hensyn til
-Hængeører, kipører, bløde ører
-Stærk faldende ryglinie
-Krøllet hale, sidebøjet hale, halekrog, oprullet hale
-Blødt, silkeagtigt dækhår, uldagtigt, krøllet, ikke fastliggend langt hår uden underuld
-Tydelig vildfarvning (tydelig, gullig eller flammefarvet misfarvning) på ørespidserne, ryggen og oversiden af halen.

DISKVALIFICERENDE FEJL:
-Ængstlighed, agressivitet
-Et eller begge øjne blå, fremstående øjne
-Entropion, ektropion
-Over- og underbid, krydsbid
-Fuldstændig pigmentmangel på næsen, læberne og/eller øjenrande
-Fuldstændig pigmentmangel på hud og trædepuder
-Albinisnisme

N.B. Hanhunde skal have to tydeligt normalt udviklede testikler i pungen.